Den Arabiske Revolte, oprør, der blev ledet af Husayn ibn Ali mod osmannerne (tyrkerne) under 1. Verdenskrig. Husayn ibn Ali var før udbruddet af 1. Verdenskrig indsat af den osmanniske regering som sharif af Mekka, men indledte i 1915 forhandlinger med Storbritannien om samarbejde. Mod løfte om britisk støtte til etablering af en uafhængig arabisk stat lovede han på arabernes vegne at tage initiativ til et militært oprør mod osmannerne.

Oprøret begyndte i 1916, og Husayn ibn Alis tropper kæmpede indtil krigens slutning sammen med de allierede, der efter krigen imidlertid ikke indfriede deres løfte til araberne om en selvstændig arabisk stat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig