Dehns Palæ
Dehns Palæ i København er opført i 1752-1756 som pendant til Bernstorffs Palæ på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Dehns Palæ er et palæ i København, der blev opført 1752-1756 som pendant til Bernstorffs Palæ på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade. Arkitekt var J.G. Rosenberg med geheimeråd Frederik Ludvig von Dehn (1697-1771) som bygherre.

Af bygningens oprindelige interiører er kun det fornemme rokokotrapperum bevaret. Fra 1817-1825 findes nyklassicistiske interiører af G.F. Hetsch. Fra 1871 havde pianofirmaet Hornung & Møller til huse i palæet, indtil Danmarks Apotekerforening i 1984 overtog det og lod bygningen og de fine interiører restaurere under Vilhelm Wohlerts ledelse.

I 2010 hærgede en voldsom brand Dehns Palæ, hvor de øverste etager udbrændte, taget brød sammen, og resten af etagerne blev ødelagt af vandskader. Året efter påbegyndtes restaureringen af bygningen ved Wohlerts arkitekter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig