De fire årstider, fællesbetegnelse for de fire første violinkoncerter i Antonio Vivaldis opus 8. Samlingen, der omfatter 12 koncerter, blev udgivet i 1725.

Af forordet fremgår dog, at de fire koncerter, som Vivaldi selv kalder Quattro Stagioni ('fire årstider'), var blevet komponeret nogen tid forinden, og at de siden både var blevet omarbejdet og forsynet med de sonetter, der ledsager hver af de fire koncerter; forfatteren til disse digte er anonym; måske er de af komponisten selv.

Originalmanuskripterne er ukendte, og de trykte udgaver fra 1700-tallet var længe de eneste tilgængelige kilder. Disse ligger til grund for nyere udgaver af koncerterne og for langt den overvejende del af de utallige indspilninger, der findes af dem.

Gennem fundet af håndskrifter, der indeholder en mere autentisk version af koncerterne (Manchester, 1973), har de trykte kilder dog vist sig at være behæftede med en del fejl og unøjagtigheder; bl.a. bekræfter håndskrifterne, at der til 2. sats af Vinteren hører en obligat cellostemme, der mangler i flere udgaver og indspilninger.

Flere andre komponister har skrevet musik inspireret af årstidernes skiften, bl.a. Marc-Antoine Charpentier (fire solomotetter), Joseph Haydn (oratorium i fire dele, Årstiderne), Louis Spohr (symfoni nr. 6 i fire satser) og Aleksandr Glazunov (ballet).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig