Dansk Normal Nul

Dansk Normal Nul, DNN, en niveauflade, hvorfra punkters højde (kote) eller dybde regnes.

Havets middelvandstand registreres af vandstandsmålere. Middeltallet af sådanne registreringer over 10-20 år kaldes middelvandstanden. Ved brug af nivellementer kan man overføre koten fra en vandstandsmåler til en anden og derved bestemme middelværdien af de to målerækker. I Danmark har man etableret 84 vandstandsmålere. Vandstandsregistreringer over ti år definerede i slutningen af 1800-t. DNN.

Den fysiske realisation af DNN er normalhøjdepunktet i Aarhus Domkirkes kor. Punktets kote er 5,6150 m. Ud fra dette punkt føres præcisionsnivellementer, så man kan beregne koten af andre punkter. Nivellementsvejene fortættes langs større veje, indtil man har nået en punktafstand på få km.

Nivellementer, der benytter et vandret plan som niveauflade, kan kun have en udstrækning på få km. Nivellementsresultaterne kan kun beregnes på en entydig måde, hvis planet erstattes med en ækvipotentialflade, og alle koteforskelle mellem punkter bestemmes som potentialforskelle. En potentialforskel kan konverteres til en metrisk længde ved at dividere med den aktuelle værdi for tyngdekraftens acceleration. Summen af potentialforskellene langs en lukket polygon er nul. Den tilsvarende sum af målte højdeforskelle er derimod forskellig fra nul, og dermed bliver koteberegningen ikke entydig.

Den ækvipotentialflade, der ligger så tæt på middelvandstanden som muligt, er udgangsfladen for alle koteberegninger; se også potentialteori og geoide.

Over tid ændrer denne flades beliggenhed sig i forhold til middelvandstanden, og den ændrer form på grund af forskydninger i den faste jord. Dermed bliver det nødvendigt, at koten tilføjes en angivelse af det højdedatum, koten er beregnet i. I Danmark er hidtil benyttet DNN system GM (på baggrund af målinger foretaget 1885-1904), DNN system GI (på baggrund af målinger foretaget 1938-53) og senest DVR90 (Dansk Vertikal Reference, på baggrund af målinger foretaget 1982-94), der blev taget i brug i 2002. DNN system GI blev kun benyttet øst for Storebælt.

De enkelte højdesystemer defineres i praksis indirekte gennem de koter, som højdefikspunkterne opgives med. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem de enkelte højdesystemer, og forskellene afhænger helt af, hvor i Danmark man befinder sig. Det er strengt nødvendigt at benytte koter beregnet i det samme kotesystem, hvis man vil være sikker på, at vandet løber nedad.