Danmarks Kunstbibliotek

Danmarks Kunstbibliotek, siden 2004 navnet på statens hovedfagbibliotek for arkitektur, kunsthistorie, malerkunst, billedhuggerkunst og fotografi. Det er grundlagt 1754 (se Det Kongelige Danske Kunstakademi) og har siden 1883 haft til huse på Charlottenborg i København. Efter at det 1996 blev en selvstændig statsinstitution, gennemførtes en stor ombygning. En samlet digitalisering er under gennemførelse; man kan således søge elektronisk i Samlingen af Arkitekturtegninger (ca. 300.000 tegninger), i Kunsthistorisk Billedarkiv og i hele bogbestanden samt foretage opslag online i diverse bibliografier og kunstnerleksika (www.kunstbib.dk).

Bibliotekets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig