Danmarks Forskningsbiblioteksforening blev grundlagt i 1978 i forbindelse med en splittelse af Danmarks Biblioteksforening (DB). Medlemmerne af grupperne for forskningsbiblioteker (institutioner) og ansatte ved disse forlod DB pga. en række faglige uenigheder i forbindelse med en stigende kommunalisering af DB.

Faktaboks

Også kendt som

DF

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

DFFU

Fra starten har foreningen udgivet tidsskriftet DF revy, som senere skiftede navn til Revy.

I 2014 skiftede DF navn til Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) for at signalere at foreningen dækker bredere end de store forskningsbiblioteker – og for at undgå sammenblanding med en anden forening med samme forbogstaver.

Formål

DFFUs formål er:

  • at fremme initiativer til gavn for forskningsbibliotekerne og det samlede biblioteksvæsen i Danmark
  • at styrke samarbejdet om informationsformidling og dokumentation
  • at udveksle ideer og erfaringer inden for det samlede kulturområde
  • at samarbejde med andre beslægtede organisationer i ind- og udland

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig