Danmark – fremstillingsvirksomhed, Fremstillingssektoren i Danmark er differentieret og fremstiller et stort antal varer, såvel til eksport som til hjemligt forbrug. Til de vigtigste fabrikker i nærings- og nydelsesmiddelindustrien hører slagterier, mejerier, kornmøller og bryggerier. Til den kemiske industris salgssucceser hører benzin, insulin og plastvarer. Fra jern- og metalindustrien kommer bl.a. motorer, landbrugsmaskiner, pumper, termostater, køleskabe, teleudstyr og skibe. Endelig hører møbler, tøj, legetøj og aviser til de danske industrivarer, der sælges mest af.

1966-93 steg produktionen i fremstillingserhvervene med ca. 70%, mens beskæftigelsen faldt med ca. 100.000 personer svarende til 18%. Udviklingen dækker over en meget stærk stigning i arbejdskraftsproduktiviteten frem til 1983, hvorefter der har været stagnation.

Bag udviklingen i den samlede produktion og beskæftigelse inden for fremstillingserhvervene ligger ganske omfattende strukturforskydninger mellem erhvervets delbrancher. Fremstillingen af jern- og metalprodukter, der også omfatter elektronik, tegner sig for en stigende andel af sektorens produktionsværdi. Det samme er tilfældet med den kemiske industri. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien har siden 1966 haft en nogenlunde stabil andel af produktionsresultatet, hvorimod tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling har haft en klart faldende produktionsandel. Sidstnævntes udvikling er et resultat af den skærpede lønkonkurrence fra tredjeverdenslande samt i de senere år landene i Central- og Østeuropa.

Strukturudviklingen inden for fremstillingssektoren er fortsat siden midten af 1990'erne. Antallet af momsregistrerede virksomheder faldt ca. 10% 1995-2002. I samme periode voksede den samlede industriproduktion ca. 20%, mens beskæftigelsen blev reduceret med 15.000 personer; reduktionen ramte især tekstil- og beklædningsindustrien. Eksporten af industrivarer har udviklet sig positivt. I 2001, da realvæksten i verdenshandelen var tæt på nul, var den danske realvækst i eksporten 3,5%, især pga. kemiske produkter, herunder medicinske og farmaceutiske, samt maskiner, bl.a. vindmøller.

Beskæftigelse

Det generelle beskæftigelsesfald har især ramt tekstil og beklædning, som 1966-93 er blevet reduceret med ca. 55.000 personer. Jern- og metalindustrien har i perioden skabt ca. 3500 job, som dog pga. nedgangen i den samlede beskæftigelse har betydet en klar stigning i beskæftigelsesandelen til ca. 40% inden for fremstillingserhvervene. En relativt set meget stærk stigning i beskæftigelsesandelen for den kemiske industri svarer til en absolut stigning på 14.000 personer.

Erhvervssektoren er karakteriseret ved, at 60% af beskæftigelsen er koncentreret i to (Føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt jern- og metalindustri) af de syv hovedbrancher. Alligevel er fremstillingssektoren differentieret mht. såvel fordeling på delbrancher som virksomhedsstørrelser. Karakteristisk er dog antallet af mange små og mellemstore virksomheder. Således havde kun 4% af samtlige arbejdssteder i fremstillingsindustrien mere end 100 beskæftigede i 2004, men de tegnede sig for godt halvdelen af beskæftigelsen. Omvendt havde halvdelen af arbejdsstederne færre end 5 beskæftigede, men dækkede mindre end 5% af den samlede beskæftigelse. Det er inden for jern- og metalværker samt metalindustrien, man finder forholdsvis flest store virksomheder, men også den kemiske industri samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien har forholdsvis mange store virksomheder. Strukturudviklingen inden for fremstillingssektoren er fortsat siden midten af 1990'erne. Antallet af arbejdssteder faldt 18% 1993-2003. I samme periode blev beskæftigelsen reduceret med godt 40.000 personer – et fald på næsten 10%; reduktionen ramte især tekstil- og læderindustrien samt føde-, drikke- og tobaksindustrien.

Eksport

En meget stor andel (45%) af fremstillingssektorens samlede produktion går til eksport, svarende til 3/4 af den samlede vareeksport.

Eksporten bygger i vid udstrækning på en videreforarbejdning af importerede råvarer og halvfabrikata. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien har pga. landbrugets og fiskeriets leverancer en lav importandel, men generelt giver manglen på råstoffer en forholdsvis stor direkte import.

Eksportoverskuddet (eksporten fratrukket importen) for fremstillingssektoren set under ét er på knap 24% af produktionsværdien. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien har en høj nettoeksportandel på knap 40% grundet det lave importindhold, mens jern- og metalbranchen, der tegner sig for næsten 1/3 af fremstillingserhvervenes samlede eksport, har et eksportoverskud på knap 23%.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig