Dagda

Dagda var en keltisk gudeskikkelse i de irske fortællinger fra Middelalderen. Han er en gådefuld skikkelse med mange kræfter, måske en irsk version af den keltiske stammegud.

I én fortælling hævder Dagda at kunne udøve samtlige de kræfter, som alle de andre guder har. Han har en stor kølle, som kan bringe både liv og død, og han ejer også en utømmelig gryde.

I en anden historie fremhæves hans enorme appetit: De destruktive fomorer (’dæmoner nedefra’) truede guderne, og Dagda besøgte dem før det afgørende slag. Fomorerne udsatte ham for en dødbringende gæstfrihed ved at overfodre ham og tvinge ham til at spise en enorm mængde stuvning, men Dagda spiste bare det alt sammen og vraltede derfra med sin tykke mave. Senere gik han i seng med fomorkongens datter, og guderne fik på den måde en allieret i fjendens lejr.

Dagdas børn er kærlighedsguden Oengus in Mac Óc og modergudinden Brigit. Et af Dagdas andre navne, Eochaid den Store Fader, samt hans tilknytning til død og overflod gør det rimeligt at se ham som en irsk version af den keltiske stammegud Teutatis.