Dacia Maraini, f. 1936, italiensk forfatter. Dacia Maraini er en hovedskikkelse i den italienske kvindebevægelse, og det feministiske engagement præger hendes bredspektrede virke som journalist, dramatiker og romanforfatter.
Hun grundlagde Il teatro del Porcospino; hendes teaterskrifter er samlet i Fare teatro 1966-2000 (2000). Hendes debutroman La vacanza (1962, Ferien) provokerede ved at beskrive unge kvinders seksualitet. Også de efterfølgende værker, bl.a. L'età del malessere (1963, da. Den svære alder, s.å.), Memorie di una ladra (1972, En tyvs dagbog) og Donna in guerra (1975, Kvinder i krig), handler om kvindepolitiske emner, ikke mindst incest, der er et hovedmotiv i mange af romanerne. Det gælder også for Dacia Marainis internationale gennembrud, den historiske roman La lunga vita di Marianna Ucrìa (1990, da. Den stumme hertuginde, 1992) om kvindeliv på Sicilien i 1700-t., samt kriminalromanen Voci (1994, da. Stemmer, 2000) og novellesamlingen Buio (1999, Mørke). La nave per Kobe (2001, Skibet til Kobe) er en interessant litterær gennemskrivning af moderens dagbøger fra et ophold i Japan. Dacia Maraini levede 1960-78 sammen med forfatteren Alberto Moravia.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.