Cyril L. Burt var en engelsk psykolog. Cyril L. Burt tiltrådte i 1913 verdens formentlig første embede som skolepsykolog. I 1924-1950 var han professor i psykologi ved Londons universitet.
Burt er først og fremmest kendt for sine omfattende undersøgelser af intelligensudviklingen hos tvillinger og for det synspunkt, at arven spiller en langt større rolle for denne udvikling end miljøet. Efter 1971 har visse af hans forskningsresultater været kritiseret voldsomt, og han er blevet beskyldt for at have svindlet med sine data.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.