Concordia (i romersk oldtid)

Concordia blev ofte fremstillet symbolsk på romerske mønter fra kejsertiden. På denne sølvmønt, en denar, er enigheden afbildet som en kvinde med overflødighedshorn og offerskål; Concordia Aug(usta) betyder 'Den kejserlige enighed'. Mønten er præget under kejser Hadrian (117-138 e.Kr.) og bærer på forsiden et portræt af Hadrians kejserinde Sabina (d. 136 e.Kr.). På guldmønten, en aureus, der er præget under kejser Nerva (96-98 e.Kr.), symboliserer det faste håndtryk 'hærenes enighed'; bag hænderne ses et af hærens felttegn placeret på en lille skibsstævn. Begge mønter findes på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

.
Licens: Begrænset anvendelse
.
Licens: Begrænset anvendelse

Concordia var i romersk oldtid den personificerede og guddommeliggjorte "enighed, enhed".

Faktaboks

Etymologi

Concordia er latin for 'enighed', af kon- og en afledning af cor 'hjerte'.

Concordia ordinum, "de sociale klassers samdrægtighed", var et af de centrale politiske slagord i senrepublikken. Ifølge traditionen rejste Camillus i 367 f.v.t. det første tempel for Concordia på Forum Romanum efter bilæggelsen af striden mellem patricierne og plebejerne.

I kejsertiden var Concordia meget populær og havde templer overalt i Romerriget. Hun blev afbildet på mønter som en moden kvinde med overflødighedshorn og olivengren.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Romerske skikkelser og begreber

Chr. Gorm Tortzen
Lektor emeritus