Christoph Schlingensief

Christoph Schlingensief, Christoph Maria Schlingensief, 24.10.1960-21.8.2010, tysk teater- og filminstruktør, forfatter og aktionskunstner.

Med baggrund i en katolsk familie studerede Christoph Schlingensief tysk, filosofi og kunsthistorie i München. Allerede som barn havde han gjort erfaringer med videofilm, og 1986-87 blev han produktionsleder for den populære tv-serie Lindenstrasse, som han forlod i afsky.

Han fastholdt et indforstået forhold til popkultur og tv-formater som talkshows, gameshows og Big Brother, en omstændighed, der prægede både hans film- og teaterarbejde og de utallige happenings, han gennemførte.

Schlingensief vakte opsigt og forargelse med en filmisk Tysklands-trilogi (1989-92), der spændte fra Adolf Hitlers sidste dage i førerbunkeren, over genforeningen, konkretiseret som motorsavsmassakre på en sagesløs østtysk familie, til nynazistiske raceoptøjer i det tidligere DDR.

Filmene var primitivt producerede og groteske af indhold med en overdådighed af splattereffekter. Alligevel blev Schlingensief hilst velkommen af dele af kritikken som Tysklands sidste moralist. I 1993 hentede Frank Castorf ham til Volksbühne i Berlin, hvor han debuterede med 100 Jahre CDU – Spiel ohne Grenzen, en afregning med det aktuelle Tyskland under Helmut Kohl, en linje, han fortsatte under Gerhard Schröder med Die Berliner Republik (1999).

I offentligheden blev den medievante, charmerende Schlingensief efterhånden etableret som provokatør og avantgardistisk superstar, især i forbindelse med de happenings, han, inviteret eller uindbudt, arrangerede i det offentlige rum mod fremmedfjendtlighed, kristen intolerance og politisk kynisme, gerne i forbindelse med festivaler som Documenta i Kassel og Wiener Festwochen.

Schlingensief, der hidtil alt overvejende havde udviklet sine egne projekter, blev i 2004 indbudt til at sætte Richard Wagners Parsifal op i Bayreuth. Fra da af arbejdede han hyppigt med musikdramatik ved siden af sine øvrige aktiviteter. I 2007 iscenesatte han Wagners Den flyvende Hollænder i Brasilien.

I begyndelsen af 2008 fik Christoph Schlingensief konstateret lungecancer. Sygdommen, der skulle vise sig uhelbredelig, ansporerede ham til yderligere aktiviteter, alle proklameret som led i en hårdnakket overlevelseskamp, især dagbogen So schön wie hier kanns im Himmel gar nicht sein! (2009), der nåede et betydeligt bredere publikum end hans film- og teatereksperimenter.

Andre resultater af denne konfrontation med liv, død, kunst og politik var oratoriet Eine Kirche der Angst vor dem Fremden in mir (2008), opført ved RuhrTriennalen i Duisburg, og readymade-operaen Mea Culpa (2009) på Burgtheater i Wien. Til det sidste brugte han mange kræfter på projektet Operndorf Afrika i Burkina Faso, et mangefacetteret anti-Bayreuth på afrikanske præmisser, hvis opførelse blev påbegyndt i januar 2010 og som efter al sandsynlighed vil blive ført til ende, bl.a. for de midler, der er blevet samlet ind i forbindelse med Christoph Schlingensiefs død.