Charles Gounod

Charles Gounod, 1818-1893, fransk komponist. Efter tre års studier ved Pariserkonservatoriet opnåede Charles Gounod i 1839 Romprisen (se Grand prix de Rome) og tilbragte de følgende tre år i Rom, hvor han modtog et uforglemmeligt indtryk af Palestrinas kormusik.

Felix Mendelssohn-Bartholdys søster, Fanny Hensel, gjorde ham fortrolig med Johann Sebastian Bach, Ludwig van Beethoven, Mendelssohn og Johann Wolfgang Goethe, og på hjemrejsen lærte han i Leipzig Robert Schumanns musik at kende.

I Paris virkede Gounod nogle år som organist og skrev en del kirkemusikværker, men fra ca. 1850 blev operaen hans hovedinteresse. Hans første to sceniske værker opførtes uden held på Pariseroperaen, men to af de fem operaer, han skrev til Théâtre-Lyrique 1857-67, sikrede ham blivende berømmelse, Faust (1859) og Roméo et Juliette (1867).

Ved Den Fransk-tyske Krigs udbrud i 1870 tog Gounod ophold i London, hvor hans interesse for kormusik fik ny næring. Efter hjemkomsten til Paris komponerede han uden held nogle operaer, og i sine sidste år skrev han en betydelig mængde vokalværker af kirkelig og almen religiøs karakter, heriblandt de to oratorier La rédemption og Mors et vita, begge til egne tekster.

Gounods eminente melodiske sans, hans evne til at skrive for sangstemmer og hans sikre orkesterbehandling gjorde det muligt for ham at forny den franske operakunst bort fra den monumentale, effektsøgende scenepragt (jf. Giacomo Meyerbeers 'grand opéra') hen imod en mere intim, lyriskpræget genre med hovedvægten på den musikalske personkarakteristik.

Charles Gounod fik meget stor betydning for den efterfølgende generation af franske komponister, bl.a. Georges Bizet, Jules Massenet og Gabriel Fauré. Ingen af hans mange sange er blevet så populær som Ave Maria, et af hans arrangementer af det første præludium fra Johann Sebastian Bachs Das wohltemperierte Klavier.