Centralafrikanske Republik - geografi

Størstedelen af befolkningen er indvandret efter ca. 1800, da området var næsten folketomt efter slavejægernes hærgen, og de fleste af de mange forskellige etniske grupper findes også i nabolandene. Bortset fra nogle mindre grupper som de få tusinde pygmæer er den etniske variation ikke markant, og der benyttes et fælles handelssprog, sango.

Hovedparten af landet er meget tyndt befolket; i de østlige egne bor der kun 1 indb. pr. 3 km². En stor del bor i byerne, hvoraf hovedstaden Bangui er langt den største. Befolkningstilvæksten er lidt over 1,5% om året; det er mindre end mange andre fattige lande og skyldes især, at spædbørnsdødeligheden fortsat er høj; middellevetiden er en af de laveste i Afrika; i de senere år er den tilmed faldet og anslås til ca. 40 år. Faldet skyldes ikke mindst hiv/aids.

beskæftiger fortsat over 50% af befolkningen og bidraget til BNP er af tilsvarende omfang. Kun 3% af arealet er opdyrket; en stor del dyrkes som svedjebrug til selvforsyning. De vigtigste afgrøder er rodfrugterne kassava og yams samt majs og hirse. Tidligere har kaffe, bomuld og tobak været vigtige eksportafgrøder. Kvægavlen begrænses af tsetsefluens udbredelse, men er dog betydelig. Traditionel jagt og fiskeri er fortsat af betydning for proteinforsyningen, især i de sydligste egne.

Landet har betydelige skovreserver. Udnyttelsen begyndte i 1960'erne, og tømmereksport har enkelte år været en væsentlig indtægtskilde. Ligesom andre erhverv hæmmes skovbruget af, at transportnettet i CAR er meget ringe udviklet. Kun få skovområder kan udnyttes, og transporten er kostbar.

er af begrænset betydning, men leverer dog den vigtigste eksportvare, diamanter. De findes i flodaflejringer i den vestlige og sydvestlige del af landet, og udvindingen forestås af udenlandske selskaber. Bidraget til eksportstatistikken varierer meget fra år til år, afhængigt af smuglingen til nabolandene. Ved Bakouma i den østlige del af landet er der store uranforekomster, men pga. de vanskelige transportforhold udnyttes disse og andre mineralfund ikke.

er kun lidet udviklet og beskæftiger et fåtal. Størstedelen af virksomhederne ejes af udenlandske selskaber. Det drejer sig især om tekstil- og læderindustri; hertil kommer mindre virksomheder rettet mod det lokale marked. Også denne sektor hæmmes af den beskedne infrastruktur og landets beliggenhed midt på kontinentet uden adgang til havet. Varer fragtes med skib ad Oubangui- og Congofloderne til Brazzaville, hvor de omlades til jernbanen til Pointe-Noire. Ofte er Oubangui ufarbar mellem april og juni.

Industrisektoren suppleres af en stor informel sektor, som skønsmæssigt står for halvdelen af omsætningen gennem en lang række små industri- og håndværksvirksomheder.

Bortset fra brændsel i husholdninger dækkes ⁴/₅ af landets energibehov af importeret olie. Importen svigter ofte, og hovedparten af industrien ligger i Bangui, hvor der er et mindre vandkraftværk. Potentialet for vandkraft er væsentligt større, og udbygningen i denne sektor prioriteres højt. Det gælder også en udvidelse af det meget sparsomme vejnet, bl.a. bygningen af en transafrikansk hovedvej fra Lagos i V til Mombasa i Ø, tværs igennem Den Centralafrikanske Republik.

Landets økonomiske grundlag er meget spinkelt. Ved selvstændigheden var dette erkendt, og lederne af selvstændighedsbevægelsen forsøgte at få CAR tilsluttet en eller flere af nabostaterne, dog uden held. Handelsbalancen udviser konstant et stort underskud, og udviklingsbistand, helt overvejende fra Frankrig, er en afgørende post på betalingsbalancen. Siden 1990'erne er problemerne blevet skærpet; eksporten er faldet, da staten ikke kan betale bønderne for deres varer, smugling er taget til, og en kraftig devaluering i 1994 uddybede den økonomiske krise yderligere. Dertil kommer vedvarende politisk ustabilitet.

Den Centralafrikanske Republik er i høj grad et naturlandskab. Store savanne- og regnskovsområder er vanskeligt tilgængelige, og flere er udlagt som nationalparker med rige bestande af dyr og planter. CAR tiltrækker ikke mange turister, men de store, utilgængelige områder er mål for eksklusiv storvildtjagt. Godt betalende trofæjægere kan fortsat skyde antiloper, løver og leoparder.

Læs mere om Den Centralafrikanske Republik.