Havnefæstning fra 1600-tallet.

.

Lagos, portugisisk havneby på Algarvekysten 300 km syd for Lissabon; ca. 17.500 indb. (2004), ca. 27.000 i hele kommunen.

Servicesektoren, særligt turisme, udgør byens erhvervsfundament, mens fiskeriet spiller en aftagende rolle.

Lagos blev romersk i 1. årh. f.Kr. og maurisk kort efter 711. I 1249 blev byen erobret af de kristne som sidste del af det nuværende Portugal. Lagos kom til at indtage en central rolle i Henrik Søfarerens opdagelsesrejser, og 1441 åbnedes i byen det første slavemarked i Europa i nyere tid.

Lagos var hovedstad i Algarve 1578-1756, en status, den mistede pga. det store jordskælv i 1755, som lagde byen næsten øde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig