Carl Julius Salomonsen

Carl Julius Salomonsen, 1847-1924, dansk læge og bakteriolog, der indførte den medicinske bakteriologi i Skandinavien efter udenlandske studieophold, hvorunder han i 1878 havde påvist, at tuberkulose er en infektionssygdom. Fra 1883 var han lektor i bakteriologi ved Københavns Universitet og blev dermed verdens første indehaver af en lærestol i dette fag, 1893-1920 som professor. Han oprettede i 1895 Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev påbegyndt fremstilling af difteriserum. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut med Salomonsen som direktør 1902-09. I 1907 var han medstifter af Medicinsk-historisk Museum og 1909-10 rektor for Københavns Universitet.

Salomonsens store kunstinteresse, som var forankret i naturalismen, udmøntede sig i afhandlingen Smitsomme Sindslidelser før og nu med særligt Henblik på de nyeste Kunstretninger (1919) som en protest mod det, han betegnede dysmorfisme. Herved forstod han de sygelige tendenser, som han så i samtidskunstens udvikling, navnlig inden for ekspressionisme, kubisme og futurisme. Hans felttog mod disse medførte en af de mest heftige danske kunstdebatter nogensinde med deltagelse af bl.a. Jean Gauguin, Otto Gelsted og Harald Giersing. Salomonsen foregreb på mange måder 1930'ernes nazistiske fordømmelse af Entartete Kunst uden dog at drage lignende politiske konsekvenser af sit kunstsyn.