Carl Julius Salomonsen var en dansk læge og bakteriolog, der indførte den medicinske bakteriologi i Skandinavien efter udenlandske studieophold, hvorunder han i 1878 havde påvist, at tuberkulose er en infektionssygdom.
Fra 1883 var han lektor i bakteriologi ved Københavns Universitet og blev dermed verdens første indehaver af en lærestol i dette fag, fra 1893 til 1920 som professor. Han oprettede i 1895 Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev påbegyndt fremstilling af difteriserum. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Serum Institut med Salomonsen som direktør fra 1902 til 1909. I 1907 var han medstifter af Medicinsk-historisk Museum og i 1909-1910 rektor for Københavns Universitet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.