Carl Gustaf Pilo

Carl Gustaf Pilo var en svensk maler.

Carl Gustaf Pilo blev udlært som håndværksmaler i Stockholm i 1731 og arbejdede en tid i Skåne. Herfra flygtede han i 1741 fra sin forlovede til Danmark, hvor han indledte sin kunstneriske løbebane, blev hofmaler i 1747 og professor ved det ældste kunstakademi i 1748.

Carl Gustaf Pilo indførte rokokostilen i dansk kunst, inspireret af blandt andre Marcus Tuscher, Bénoit Le Coffre og ikke mindst Hyacinthe Rigaud (kendt gennem kobberstik).

Hos Pilo fik stilen en helt speciel lys tone, som forlener selv de mest officielle portrætter med en stemning af fest og glæde, fx Frederik 5. og Dronning Louise (ca. 1747, Glorup), der er blandt hans talrige billeder af Frederik 5. og dronning Louise (fra 1752 Juliane Marie).

Carl Gustaf Pilo holdt sig til en kølig farveskala, ofte domineret af grønne toner. Fra omkring 1757 anvendte han mere kontrastrige lys- og skyggeeffekter, og hans portrætter blev mere dramatiske med større vægt på personkarakteristikken. De var stærkt efterspurgte, også blandt adelsfolk som fx Adam Gottlob Moltke, og de blev malet med hjælp fra kopister og lærlinge i hans værksted.

Efter at Gustav 3. havde gjort ham til Vasaridder i 1772, blev Carl Gustaf Pilo (der året forinden var blevet direktør for Kunstakademiet) udvist af Danmark og vendte tilbage til Sverige. Her blev han i 1780 direktør for kunstakademiet i Stockholm, og fra 1782 arbejdede han på sit hovedværk, det monumentale maleri Gustav 3.s kroning (ufuldført, Nationalmuseum, Stockholm).

I 2016 udkom den første omfattende monografi om kunstneren: Drømmebilleder – Carl Gustaf Pilos portrætkunst, hvor kunsthistoriker Charlotte Christensen præsenterer et rigt og sammensat kronologisk forløb på baggrund af personalhistoriske oplysninger fra arkiver i Danmark og Sverige.