C.E. Frijs

C.E. Frijs var en dansk lensgreve, politiker og konseilspræsident (statsminister).

Frijs var ejer af landets største gods, Frijsenborg, og fik tidligt stor lokal indflydelse. På sine godser sørgede han for fæstegårdenes overgang til selveje, og som medlem af amtsrådet viste han sit patriarkalske sindelag. Han var medlem af Landstinget fra 1866 til 1880.

I landspolitik var Frijs ultrakonservativ og deltog i organisering af godsejerne i den såkaldte Grundejerforening, som han siden blev formand for. Dermed rykkede han frem i første række i politik efter krigen i 1864. Året efter dannede han den første af flere godsejerregeringer. Sammen med sin indenrigsminister, J.B.S. Estrup, gennemførte Frijs de forhandlinger med J.A. Hansen, der førte til den reviderede Grundlov af 1866 og oprettelsen af Oktoberforeningen. Frijs og hans fæller svigtede dog siden hen de løfter om landboreformer, der fik J.A. Hansen til at stemme for Grundloven.

I de fire år, Frijs var regeringschef, gennemførtes vigtige love: en ny forsvarsordning, en vejlov, ordningen af det jyske jernbanevæsen og en kommunalreform. Han var af hjertet godsejer, politik var for ham en pligt over for konge og fædreland. Han brød sig, som han sagde, "ikke en snus om popularitet". I maj 1870 fratrådte han som regeringsleder.