Faktaboks

J.A. Hansen
Født
7. januar 1806
Død
1. juni 1877

J.A. Hansen s fysiognomi var en del af det, man i dag ville betegne som hans politiske image: barsk, benet og bidende. Hans talrige modstandere så i hans skikkelse almuen repræsenteret i både det indre og det ydre, mens han for tilhængerne personificerede den ihærdige og ubøjelige talsmand for småkårsfolks ret.

.

J.A. Hansen, Jens Andersen Hansen, 7.1.1806-1.6.1877, dansk politiker. Hansen blev i 1835 skomagermester i Rudkøbing. Grebet af de gudelige vækkelser deltog han livligt i kampen for religiøs frihed og talte også for forbedringer af håndværkernes kår. I 1838 nedsatte han sig som mester i Slagelse og fortsatte her sin deltagelse i den offentlige debat med tiltagende kritik af gejstlige og verdslige myndigheder. Senere flyttede han sin forretning til Fredericia, men opgav i 1842 skomagerhvervet og bosatte sig i København, hvor han fik arbejde ved avisen Fædrelandet og selv udgav og redigerede bladet Almuevennen. Trods et beskedent oplagstal blev bladet et vigtigt våben for 1840'ernes bondebevægelse og fra 1846 organ for Bondevennernes Selskab.

Begivenhederne i 1848 blev et springbræt for Hansen som politiker. Han organiserede Bondevennerne som parti både som MF fra 1849 og gennem bladet og selskabet. Han fik straks en fremtrædende position i de politiske forhandlinger, hvor han placerede sig på den yderste venstrefløj. Samtidig krævede han loyalitet og sammenhold i sin gruppe, og fra midten af 1850'erne fremstod han som Bondevennernes leder. Hansen var en effektiv debattør med indsigt i menigmands kår og i økonomiske emner. For ham gjaldt det først og fremmest om at bevare og forsvare den almindelige valgret og sikre, at reformarbejdet til gavn for bønderne fortsatte. I den nationale konflikt om hertugdømmernes stilling indgik han skiftende alliancer og viste en stadig mere indædt uvilje mod De Nationalliberale. I 1865 forsøgte han at slutte de spredte lokale politiske foreninger sammen i en egentlig landsorganisation, Femtejuni Folkeforeningen.

Efter krigen i 1864 søgte Hansen gennem en alliance med godsejerne, Oktoberforeningen, at sikre det mest mulige af den almindelige valgret og svække De Nationalliberale. Samarbejdet med C.E. Frijs, der førte til den reviderede Grundlov af 1866, medførte dog splittelse i hans eget parti.

Trods politisk svækkelse var Hansen fortsat leder af en Venstrefraktion og fra 1870 en af førerne i Det Forenede Venstre, men han blev snart distanceret af Christen Berg. I sine sidste år blev Hansen belastet af rygter om underslæb i en brandkasse, som han var leder af; rygterne viste sig at være begrundede. I 1877 blev han sigtet for at have bedraget brandkassen for ca. 200.000 kr.; han døde, inden retssagen mod ham blev afsluttet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig