Brie er et landskab øst og sydøst for Paris mellem floderne Seine og Marne; Landskabet har et areal på ca. 2000 km2. Brie er et frugtbart landbrugsområde, som er domineret af store landbrug med agerdyrkning og kvægavl. Landbrugsområderne veksler med skovområder.

Der produceres korn, sukkerroer og foderafgrøder samt mejerivarer, bl.a. brieost. Stadig større områder af den nordvestlige del af Brie indgår som forstadsbebyggelse til Paris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig