Braya, slægt i korsblomstfamilien med ca. 11 arter af små, arktisk-alpine urter. Bladene sidder i roset, de hvide blomster sidder i en kort klase, og frugten er en lang skulpe. Flere arter er hjemmehørende i Skandinaviens og Grønlands bjergflora.