Blantyre-Limbe, Malawis største by og økonomiske centrum; 1,07 mio. indb. (2015). Blantyre-Limbe ligger i Shire-højlandet i den sydlige del af landet og udgør i dag én by, City of Blantyre. Den blev grundlagt 1876 af skotske missionærer og fik navn efter Livingstones fødeby i Skotland.

Da jernbanen fra Mozambique i 1907 nåede området, blev stationen anlagt øst for Blantyre i det mere flade terræn. Omkring dette jernbaneknudepunkt opstod byen Limbe med et industriområde, som er præget af bl.a. fødevareforarbejdning. Carlsberg har et bryggeri her.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig