Bjersjöholm

Bjäresjöholm hovedbygnng tegnet af Ferdinand Meldahl

Bjersjöholm er en hovedgård nordvest for Ystad i Skåne, Sverige; kendt fra 1300-tallet. Den nuværende hovedbygning er opført ca. 1850 i nyklassicistisk stil efter tegninger af Ferdinand Meldahl. En rotunde og kuppel rummer vægmalerier af William Scharff, udført 1931-33 for den danske hofjægermester G.A. Hagemann, der arvede gården 1916 efter sin far af samme navn og her opbyggede en stor kunstsamling.

Øst for Meldahls bygning, bag avlsbygningerne, ligger øst- og vestfløjen samt en rest af sydfløjen fra renæssancetidens firefløjede slot, påbegyndt i 1576 for rigsråd Bjørn Nielsen Kaas. I slotsgården er fundet rester af den senmiddelalderlige borg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig