Faktaboks

Birgithe Kosovic
Født
22. marts 1972

Birgithe Kosovic. Foto fra 2010.

.

Birgithe Kosovic, f. 22.3.1972, dansk journalist og forfatter. Birgithe Kosovic voksede op i Albertslund med en dansk mor og en far af jugoslavisk afstamning.

Kosovic har bl.a. læst dansk på Københavns Universitet og har skrevet for Information og det norske Morgenbladet.

I 1997 debuterede hun som forfatter med romanen Legenden om Villa Valmarana, en kvindelig dværgs skæbnefortælling fra begyndelsen af 1800-t. Den blev fulgt af den korte roman Om natten i Jerusalem (1999), der ligeledes med inspiration fra først og fremmest Karen Blixen blander eksotiske skæbner og klassiske historiske baggrundstapeter med en skildring af fortællingens magt.

I romanen Det dobbelte land (2010) tager Birgithe Kosovic livtag med sin egen families baggrund i det tidligere Jugoslavien. Det sker med en dramatisk fortælling, som med indsigt væver en landflygtig mands skæbne sammen med regionens.

Det dobbelte land er bl.a. blevet præmieret af Litteraturudvalget under Statens Kunstfond, med Weekendavisens Litteraturpris 2010, DR Romanprisen 2011 og Danske Banks Litteraturpris 2011.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig