Faktaboks

Bessarion
Født
1403
Død
1472

Bessarion, 1403-1472, græsk metropolit, siden hen romersk kardinal. I den første egenskab ledsagede han den byzantinske kejser til Italien, hvor Bessarion slog sig ned og i 1439 blev kardinal.

I 1460'erne agiterede han for et korstog mod tyrkerne. Bessarion spillede en vigtig rolle i italiensk kulturliv, bl.a. ved at støtte humanister som Poggio og Valla.

Som sin lærer Plethon bidrog han til at gøre Platon kendt i Vesteuropa, men i tidens polemik mellem Platon- og Aristoteles-tilhængere stod han for moderation.

Bessarions håndskriftsamling findes nu i Venedig, hvor den danner kernen i Bibliotheca Marciana (Markusbiblioteket).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig