Georgios Gemistos Plethon var en byzantinsk filosof, som forbandt en platonsk inspireret samfundslære med den senantikke platonismes filosofiske gudelære, og hvad han formodede var Zarathustras lære.
Georgios Gemistos Plethon
Faktaboks
- Født
- 1360, Konstantinopel
- Død
- 26. juni 1452, Mistra
- Levetid - kommentar
- Fødetidspunktet er omtrentligt.

Gerogios Gemistros Plethons indflydelse
Efter et studieophold i osmannernes hovedstad Edirne blev han bekendt med jødisk og muslimsk tænkning. I det tidlige 1400-tal flyttede Plethon til Mistra på Peloponnes, hvor han blev en ledende kulturel skikkelse.
I forbindelse med konciliet i Ferrara-Firenze 1438-1439, hvor Plethon var en del af den byzantinske delegation, fik han kontakt til vestlige lærde. Således bidrog han til renæssancens interesse for den platonske tradition.
Efter Plethons død lod patriarken Gennadios 2. hans hovedværk, Lovene, brænde, fordi han mente, det forsvarede polyteismen.
Plethon blev begravet i Mistra, men den italienske condottieri Sigismondo Pandolfo Malatesta angreb i 1466 byen og tog hans jordiske rester med til Rimini, hvor de ligger i kirken Tempio Malatestiano.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.