BHA er en syntetisk fedtopløselig fenol, der som tilsætningsstof effektivt beskytter fedtstoffer mod harskning.

Faktaboks

Også kendt som

Butylhydroxyanisol og E320

BHA er forkortelse for butylhydroxyanisol, og fenolgruppen i BHA reagerer villigt med frie lipidradikaler og bremser dermed kædereaktioner under lipidoxidation. BHA i store doser blev i dyreforsøg fundet at være kræftfremkaldende.

BHA blev tidligere anvendt som tilsætningsstoffer til en lang række forarbejdede fødevarer på samme måde som BHT, butylhydroxytoluen. BHA, BHT og lignende syntetiske antioxidanter må i dag anvendes til beskyttelse af animalske fedtprodukter og fedtstoffer til industriel fødevareproduktion.

Anvendelsen er reguleret i EUs liste over tilsætningsstoffer fra 2011.

Læs mere i Den store Danske

Antioxidanter

BHT

Tilsætningsstoffer

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig