Faktaboks

Aurel Stein
Født
1862
Død
1943

Aurel Stein, 1862-1943, ungarsk-britisk arkæolog og geograf, rektor for Oriental College i Lahore 1888-99 med ledende opgaver for The Indian Archaeological Survey 1910-29.

Steins interesse for tidlige kontakter ad Silkevejen førte livet igennem til talrige ekspeditioner til bl.a. Irak, Iran og Baluchistan samt til de nuværende kinesiske provinser Xinjiang og Gansu. Han hjemførte et stort antal uvurderlige gamle kunstskatte og manuskripter på bl.a. sanskrit, prakrit, kinesisk og tibetansk fra bl.a. Dunhuang til museer i London og New Delhi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig