Atacama

Ørkenen, der består af nitratholdige jorde oven på granitter, kalksten og skifre, er berømt for nitratforekomster, men der findes også mindre mængder af jod, bor, perklorat, natriumsulfat og lithium. Nitratmineralerne findes i et 40 km bredt og 700 km langt bælte langs den østlige side af kystbjergene. De findes som alluvial type, hvori saltmineralerne sammenkitter jorden, eller som imprægneringer i årer og i uregelmæssige partier i porøse eller opsprækkede bjergarter.

Malmen, der kaldes for "caliche", findes som 1-3 m tykke lag med 8-15% NaNO₃. En malm indeholder normalt 7-10% NaNO₃, 4-10% NaCl, 10-20% Na₂SO₄, 2-7% Mg, Ca, K, Br og I samt 1-2% H₂O.

Nitratforekomsterne er dannet ved en kombination af klima og tid, da ørkenen har eksisteret siden Miocæn (30 mio. år). Mineralerne er dannet ved en kombination af organisk materiale (nitrat), havvandssprøjt fra Stillehavet (jod og NaCl) og vulkansk aktivitet (SO₂, borat), mens perklorat er dannet fra klor og ozon. Disse naturlige aflejringer var i 1920'erne verdens væsentligste nitratkilde, men siden er andelen faldet drastisk. Nitratforekomsterne forsyner i dag verden med blot 0,3% af nitratforbruget, da langt størstedelen af dette er syntetisk fremstillet; brydningen er kun rentabel i kraft af biprodukter som jod, bor og natriumsulfat. Et kobbermineral, atacamit, er opkaldt efter området.

Mere end 25 forskellige jernmeteoritter er fundet i Atacama. De usædvanlig hyppige fund af meteoritter i området skyldes gode bevaringsforhold på den ørkenagtige højslette og en intensiv prospektering efter sølv, kobber og salpeter. Danske ekspeditioner har kortlagt og indsamlet meteoritter fra Monturaqui (et meteorkrater, 370 m i diameter) og fra lokaliteterne Imilac (pallasit) samt Vaca Muerta (mesosiderit).

Pga. højden og den tørre luft er Atacamaørkenen et af de bedste steder på jorden at placere astronomiske observatorier. European Southern Observatory er placeret på bjergtoppene La Silla og Cerro Paranal.