Aschelminthes, blev tidligere betragtet som en overordnet gruppe inden for dyreriget, men man regner den ikke længere som værende en naturlig gruppe, dvs., en gruppe, hvor alle medlemmer har en fælles, men unik evolutionær oprindelse.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af latin, af græsk askos 'sæk' og helmins, pluralis -minthes, gammel betegnelse for forskellige indvoldsorme

Gruppen omfattede dengang forskellige dyrerækker som hjuldyr (Rotifera), kradsere (Acanthocephala), pilorme (Chaetognatha), gastrotricher (Gastrotricha), rundorme (Nematoda), hårorme (Nematomorpha), pølseorme (Priapulida), mudderdrager (Kinorhyncha) og korsetdyr (Loricifera). Den havde mest karakter af at være en gruppe af ’besværlige’ rækker med usikker fylogenetisk placering. I dag ved vi, at kradserne faktisk er opstået inden for hjuldyrene, og at disse, sammen med bl.a. pilorme og kæbeorme udgør gruppen Gnathifera.

Gastrotricher er søstergruppe til fladormene, og de resterende Aschelminthes rækker henregnes i dag til Ecdysozoa, sammen med bjørnedyr, fløjlsdyr og leddyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig