Arne Ungermann var en dansk tegner. Han blev i 1922 udlært som litograf, og i 1924 blev han tilknyttet Politikens reklameafdeling. Fra 1930 til sin død var Arne Ungermann fast tegner ved Politiken, og i årene 1946-1952 var han desuden medredaktør af tillægget Magasinet.
Arne Ungermann
Faktaboks
Arne Ungermann Jørgensen
- Født
- 11. december 1902, Odense
- Død
- 25. februar 1981, Humlebæk
![](https://media.lex.dk/media/13440/standard_compressed_Arne_Ungermann.jpg)
Arne Ungermann illustrerede i 1942 Jens Sigsgaards børnebog Palle alene i verden om den lille dreng, der vågner en tidlig morgen og opdager, at han er det eneste menneske i verden. Bogen blev en stor succes, udkom på ca. 30 sprog og filmatiseredes 1948-49. I en udgave fra 1954 er slutbilledet af den grædende Palle udskiftet med en glad Palle, mens udgaven fra 1974 er ændret i både tekst og billeder; således er den oprindelige sporvogn erstattet af en bus. Førsteudgaven blev genudgivet i 1982; dens forside er vist her. En jubilæumsudgave kom i 1992.
Arne Ungermanns virke
Ungermanns store produktion spænder fra enkelttegninger (i bl.a. Politiken, Blæksprutten, Svikmøllen, Kulturkampen, Aandehullet og Vild Hvede/Hvedekorn) til bogillustrationer, bogomslag, plakater og teaterdekorationer. Satire og ironi præger mange tegninger fra 1930'erne.
Tegneserier og børnebøger
I Magasinet blev tegneserien om husassistentens hverdag, Hanne Hansen (1936-57), særlig populær ligesom hans illustrationer til Jens Sigsgaards børnebøger, bl.a. Palle alene i Verden (1942, ændrede udg. 1954 og 1974; optaget i Kulturkanon), Okker Gokker Gummiklokker (1943) og Abel Spendabel (1945) foruden hans egen Da solen blev forkølet (1960).
Illustrationsopgaver
![](https://media.lex.dk/media/13443/standard_compressed_Arne_Ungermann.jpg)
Arne Ungermann. Få måneder inde i besættelsestiden leverede Ungermann denne forsidetegning til tidsskriftet Vild Hvede (senere Hvedekorn).
![](https://media.lex.dk/media/13444/standard_compressed_Arne_Ungermann.jpg)
Arne Ungermann. Omslagstegning til Villy Sørensens Sære historier (1953).
Blandt talrige andre illustrationsopgaver er Boccaccios Dekameron (1939) og Voltaires Candide (1940) samt Baron Münchhausens Eventyr og Rejser (1941), hvor særlig hans groteske og indfaldsrige humor kommer til udtryk; 1953-57 illustredede han fem samlinger af Halfdan Rasmussens Tosserier. Som noget af det sidste tegnede Ungermann indledningsvignetterne til de 24 afsnit af tv-serien Matador (1978-82).
Plakater
![](https://media.lex.dk/media/13441/standard_compressed_Arne_Ungermann.jpg)
Arne Ungermann. Tivolirevyen; plakat fra 1945.
De over 100 plakater, Ungermann tegnede, viser hans sans for det enkelt formidlede budskab i en ofte overraskende form som fx Brug Øjnene og Fodgængerovergangen (1938).
Arne Ungermanns egne tekster
Med egen tekst har Arne Ungermann udgivet samlinger af tegninger i Efter øjemål (1952), Efter hukommelsen (1972) og Man må se det for sig (1977). Fra 1932 var han medlem af Grønningen, og i 1979 modtog han Eckersbergs Medalje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.