Arinna, hittitisk by, evt. identisk med Alaca Hüyük i Anatolien. Arinna er kendt som hjemby for "solgudinden fra Arinna", "Himlens og Jordens dronning" eller "landenes herskerinde". Hun var med sin mand, vejrguden, den øverste gud i hittitisk religion og garant for kongedømmet. Hendes symbol er en solskive.