Faktaboks

Antonio Gala
Født
2. oktober 1930, Brazatortas
Død
28. maj 2023, Córdoba (Spanien)

Antonio Gala var en spansk dramatiker og forfatter.

I sit debutstykke, Los verdes campos del edén (1963, Edens grønne marker), skildrede Gala med realisme iblandet absurde træk en række personers higen efter døden som erstatning for et umuligt liv. Censuren forbød flere af de næste stykker.

I 1970'erne og 1980'erne fik han sit store publikum med et budskab om et frit samfund, fx i Trilogía de la libertad (1980-1982, Frihedstrilogien). Men han undlod ikke at udfordre frisindet som i Samarkanda (1985) om homoseksualitet og incest.

Hans første roman El manuscrito carmesí (1990, Det højrøde manuskript) om det mauriske Spaniens sidste år blev en stor succes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig