Anthony Barber var en konservativ britisk politiker og minister.
Han var medlem af House of Commons 1951-1964 og igen 1965-1974. Han beklædte flere mindre ministerposter, inden han blev finansminister 1970-1974 i Edward Heaths regering. Her spillede han en central rolle i regeringens forsøg på et neoliberalt brud med de forudgående regeringers keynesianske økonomiske politik.
Barber blev i samtiden kendt for det såkaldte Barber Boom: en kort stimuleret vækstperiode, efterfulgt af en løn- og prisspiral og høj inflation, som medførte, at den økonomiske politik måtte ændres i inflationsdæmpende retning.
Barber gjorde tjeneste i hjemmeværnet og i Royal Air Force under 2. Verdenskrig og studerede efterfølgende jura ved Oxford University.
I 1974 blev han adlet som baron Barber of Wentbridge og tog plads i House of Lords.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.