Faktaboks

Angelica Kauffmann

Maria Anna Angelica Catharina Kauffmann

Angelika Kauffmann

Født
30. oktober 1741, Chur, Schweiz
Død
5. november 1807, Rom, Italien
Selvportræt
Angelica Kauffmanns selvportræt fra 1764, olie på lærred.
Af /Saltram House, Devon; The National Trust.

Angelica Kauffmann var en schweizisk maler. Under et ophold i Rom fra 1762 kom Kauffmann under indflydelse af Johann Joachim Winckelmann. I 1764 malede hun hans portræt (Kunsthaus, Zürich), hvilket fik betydning for hendes kunstneriske karriere.

Senere rejste hun til Venedig, og i perioden 1766-1781 opholdt hun sig i London, hvor Joshua Reynolds påvirkede hendes portrætstil.

Angelica Kauffmann var medstifter af Royal Academy i 1768, og hun udførte en række historiemalerier i mindre formater, som vandt udbredelse gennem grafiske gengivelser. Da hun vendte tilbage til Italien i 1781, tilegnede hun sig hurtigt nyklassicismens stiltræk, især i portrætterne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig