Faktaboks

Andreas Vesalius

Andries van Wesel

Født
december 1514, Bruxelles, Belgien
Død
juni 1564, Zakinthos, Grækenland

Andreas Vesalius. Hans hovedværk fra 1543 om menneskelegemets anatomi var det første anatomiske atlas, der gengav strukturerne korrekt med en nøjagtigt beskrivende tekst på latin. Værket gjorde op med den indtil da rådende opfattelse af menneskets anatomi baseret på undersøgelser af dyrelig udført af Klaudios Galenos ca. 1400 år tidligere. Et af værkets træsnit er et portræt, der viser Vesalius i færd med at demonstrere armens og håndens anatomi. Tegning eller kobberstik udført af Giovanni da Calcar som forlæg til værkets portræt.

.

Andreas Vesalius. Tre muskelmænd fra Vesalius' anatomiske værk De corporis humani fabrica (1543, Om indretningen af det menneskelige legeme; kendt som De fabrica). De er tegnet på grundlag af de obduktioner, Vesalius udførte, bl.a. på henrettede forbrydere, og er af en nøjagtighed, der kan måle sig med moderne værker. I 1903 blev det opdaget, at landskaberne i baggrunden danner et sammenhængende panorama, hvis billederne spejlvendes som her. Træskæreren har formentlig vendt landskabet forkert, da han overførte det til de anatomiske tegninger.

.

Andreas Vesalius' illustration af nervesystemet, således som han fandt det ved minutiøse og oftest ulovlige dissektioner af henrettede; publiceret i De Corporis Humani fra 1555. Personen er tegnet som set forfra, og under den løftede pande kan man bl.a. se de hjernenerver, der er tilknyttet syns- og lugteorganerne. Nerverne til arme og ben udveksler nervetråde og danner herved store samlinger, plekser.

.

Andreas Vesalius var en flamsk anatom og læge. Han regnes for den moderne anatomis grundlægger. Ved anatomiske dissektioner anvendte han menneskelig og forkastede den traditionelle lære om legemets opbygning overleveret fra Klaudios Galenos.

Vesalius udgav i 1543 sit hovedværk, den første egentlige lærebog i menneskets anatomi, De humani corporis fabrica libri septem (se anatomi). I dette epokegørende værk introducerede Vesalius den moderne lægevidenskabelige metode, der bygger på eksakte beskrivelser af anatomiske observationer, suppleret med detaljerede illustrationer. Værkets væsentligste afsnit omhandler knoglernes, hjertets og nervesystemets anatomi. Han udgav i 1555 2. udgaven af sin lærebog i anatomi, der med sine mange rettelser og forbedringer blev standardværket inden for anatomi gennem det følgende par århundreder. Bogen fremstår som et pragtværk i 1500-tallets bogkunst med bemærkelsesværdige træsnit udført efter tegninger af Giovanni da Calcar (1499-1546), der var elev af Tizian.

Efter sine medicinstudier i Leuven og Paris var Vesalius professor i anatomi og kirurgi i Padova 1537-1544. Han virkede herefter ved universitetet i Basel og senere som livlæge for kejser Karl 5. og Filip 2. af Spanien.

Vesalius' reformation af anatomien og hans internationale berømmelse har en stor del af æren for, at Padovas universitet blev et af de førende lægevidenskabelige centre i 1500-tallets Europa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig