André Malraux

Faktaboks

André Malraux
født:
1901
død:
1976

André Malraux, 1901-1976, fransk forfatter og politiker. Han slog for alvor igennem med La Condition humaine (1933, da. Menneskets lod, 1950), der fik Goncourt-prisen. La Condition humaine foregår ligesom debutromanen Les Conquérants (1928, da. Erobrerne, 1945) under den kinesiske borgerkrig, som Malraux havde fulgt på nært hold. Romanen La Voie royale (1930, da. Kongevejen, 1994) afspejler den fascination af Fjernøsten, som teoretisk var kommet til udtryk i La Tentation de l'Occident (1926), en brevdiskussion om Østens og Vestens kulturer. I L'Espoir (1937, da. Håbet, 1954) omsatte han sine oplevelser fra Den Spanske Borgerkrig, hvori han deltog på republikansk side, i en romanform, der fastholder krigens brudstykkeagtige mareridt. I samspil med en ofte spændende handling indvarsler romanerne den kommende eksistentialisme gennem deres dybtgående refleksioner over kampen for menneskeværdigheden i en meningsløs tilværelse. I efterkrigstiden kom en række kunstkritiske værker, bl.a. Les Voix du silence (1951).

Som politiker blev Malraux gaullismens kulturelle talerør, ikke mindst som kulturminister under Charles de Gaulle (1959-69). Herom skrev han Les Chênes qu'on abat (1971, De ege, man fælder), en slags "gaullismens testamente", udformet som en mere eller mindre fiktiv dialog mellem ham selv og generalen. Hertil kom erindringsværker, specielt Antimémoires (1967, da. 1969), som han reviderede frem til sin død, og som blev udgivet posthumt under titlen Le Miroir des limbes (1976). Disse erindringers slående blanding af kendsgerninger og fri fantasi flytter den egentlige oplevelse fra virkeligheden over i den skriveproces, som kan give virkeligheden mening.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig