Anders Bjarklev

Faktaboks

Anders Bjarklev

Anders Overgaard Bjarklev

Født
2. juli 1961

Artikelstart

Anders Bjarklev er en dansk civilingeniør, dr.techn. (1995). Bjarklev er professor ved og fra 2011 rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han var fra 2004 til 2010 institutdirektør ved DTU Fotonik, før han i 2010 blev prorektor ved DTU.

Anders Bjarklev har bl.a. forsket i optiske fibre og optoelektronik, hvilket har resulteret i adskillige patentansøgninger og patenter samt et stort antal videnskabelige artikler. Han har derudover fungeret som referee (faglig gennemlæser) på bl.a. tidsskrifterne Nature og Science.

I 2004 modtog Anders Bjarklev Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelige Forskning, uddelt af VILLUM FONDEN.

I 2013 blev Anders Bjarklev udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig