Amesha Spentaer er i zarathustrismen de seks aspekter af guden Ahura Mazda. De omgiver ham og kan samtidig betragtes som personifikationer af Ahura Mazdas egenskaber eller af abstrakte begreber.
De seks aspekter er: Vohu Manah "Det gode sindelag" (kvæget), Asha Vahishta "Det bedste retsind" (ilden), Khshathra Vairja "Den magt, der bør vælges" (metal(himlen)), Spenta Armaiti "Den velsignelsesbringende fromhed" (jorden), Haurvatat "Uforkrænkelighed" (vandene), Ameretat "Udødelighed" (planterne).
De egenskaber, Amesha Spentaerne repræsenterer, kan også den gudfrygtige besidde, hvilket giver zarathustrismen dens etiske grundlag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.