Spenta Armaiti er inden for zarathustrismen én af Amesha Spentaerne, dvs. én af guden Ahura Mazdas seks aspekter.

Faktaboks

Etymologi

Spenta Armaiti er avestisk 'den velsignelsesbringende fromhed'.

Spenta Armaiti er det aspekt af Ahura Mazda, som beskytter jorden og dens frugtbarhed. Spenta Armaiti omtales i teksterne ligefrem som en græsgang for koen og opfattes i den senere zarathustrisme som jordens altnærende gudinde. Som sådan er hun også kvindernes naturlige beskytter. Hun er i særlig grad udtryk for den rette livsholdning: Menneskene skal, som hun, fremme alt levendes trivsel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig