Amadeo

Amadeo, Omodeo, Giovanni Antonio, ca. 1447-1522, italiensk billedhugger og arkitekt. Amadeo havde fra 1475 værksted i Pavia, hvor han blev en af de betydeligste repræsentanter for den lombardiske renæssancestil, der havde stærke rødder i gotikken.

Fra 1466 arbejdede han i flere perioder på den overdådige skulpturudsmykning af klostret Certosa di Pavia, og i Bergamo opførte og udsmykkede han 1470-76 Cappella Colleoni ved Santa Maria Maggiore-kirken.

Som arkitekt var Amadeo også knyttet til bl.a. domkirken i Milano.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig