Alpetunneler

Alpetunneler, jernbane- og vejtunneler gennem Alperne. Trafikmængden gennem Centraleuropa stiger år for år, og store dele af trafikken går gennem Alperne. Her koncentreres den til de få pas- og tunnelruter, og den samlede trafikbelastning anses bl.a. i Schweiz og Østrig at have nået højder, som ikke kan accepteres. På denne baggrund er store tunnelbyggerier sat i værk for at kunne klare trafikpresset gennem Alperne.

Sankt Gotthard-jernbanen blev bygget 1874-82 og omfatter en 16,9 km lang tunnel under bjerget. En ny tunnel, AlpTransit, er under konstruktion. Første etape, Gotthard Basistunnel, der med en længde på 56,9 km er verdens længste, blev færdig 2016. Anden etape, Ceneri Base Tunnel, 15 km lang, skal stå færdig i 2019. Bygget til højhastighedstog (250 km/h) den nye tunnel forkorte rejsetiden Zürich-Milano med en time og fordoble godskapaciteten på strækningen. Vejtunnelen under samme massiv er 16,9 km lang.

En anden Alpetunnel under Mont d'Ambin på Lyon-Torino-jernbanen er under projektering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig