Albert Mertz

Albert Mertz, 31.1.1920-30.12.1990, dansk billedkunstner. Albert Mertz' alsidige virke strakte sig fra figurativt maleri til konceptkunst og film, men havde ofte det fællestræk at afspejle en anarkistisk og humoristisk holdning til kunsten og kunstinstitutionen.

Mertz blev uddannet på Kunstakademiet i København 1936-38, hvor han arbejdede med en naturalistisk udtryksform. Mødet med dadaismen i slutningen af 1930'erne fik afgørende betydning for hans holdning til og arbejde med en række kunstneriske medier. Det resulterede bl.a. i den første danske eksperimentalfilm, Flugten (1942, s.m. Jørgen Roos), der efterfulgtes af en lang række andre. Dette arbejde gav inspiration til collager og fotogrammer og eksperimenter med lyd, bevægelse, skrift o.a.

I 1947 blev Mertz medlem af sammenslutningen Linien II, og han genoptog arbejdet med maleri, hvis enkle formsprog og få kraftige farver skulle opfattes som tegn; 1952-90 udstillede han i perioder som medlem af Den Frie Udstilling, og i slutningen af 1950'erne blev han tilknyttet Galerie Köpcke, hvor en række danske og udenlandske Fluxus- og neodadaistiske kunstnere samledes.

1962-76 boede han i Frankrig, hvor han indledte arbejdet med sine karakteristiske rød-blå malerier, og fra 1980 udførte han s.m. Lawrence Weiner installationer i både Danmark og udlandet.

Mertz, der også var en aktiv skribent og kunstkritiker, var professor ved Kunstakademiet i København 1979-90. Han modtog Eckersbergs Medalje 1964 og Thorvaldsens Medalje 1988. Blandt hans talrige udsmykningsopgaver var den seneste et gavlmaleri i Boltens Gård i København (1990).