Faktaboks

Lawrence Weiner
Født
10. februar 1942, New York, USA
Død
2. december 2021, New York, USA

Portræt af Lawrence Weiner.

.

Lawrence Weiner var en amerikansk billedkunstner.

Lawrence Weiners arbejde med maleriet tog i 1960'erne udgangspunkt i minimalismens og konceptkunstens teoretiske overvejelser.

I 1970'erne udtrykte Weiner sig primært via bogmediet. Sin optagethed af det skrevne ord inkorporerede han i 1980'erne og 1990'erne i installationer bestående af ordsammenstillinger, sat op på udstillingsrummenes vægge.

I 1997 skabte han Homeport, et interaktivt værk til kunstsitet äda'web, hvor besøgende virtuelt kunne gå på opdagelse i et lingvistisk snarere end geografisk defineret rum. Lawrence Weiner fortsatte siden sin udforskning af sprogets muligheder som skulpturelt medium.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig