Albert Bandura er en canadisk-amerikansk psykolog, professor ved Stanford University fra 1964.
Han har haft væsentlig betydning for den moderne psykologi på tre områder:
- Udforskning af, hvorledes mennesker og medier påvirker børns og unges aggressive adfærd.
- Udforskning af, hvorledes adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd.
- Udformning af den såkaldte sociale indlæringsteori om udviklingen af det enkelte menneskes adfærdsmønster. Denne teori fremhæver dels dagliglivets menneskelige påvirkninger og dels visse mentale processer — tanker, forventninger og selvopfattelse — som væsentlige for menneskets adfærdsregulering.
Albert Bandura har bl.a. udgivet Social Learning Theory (1977), Self-Efficacy. The Exercise of Control (1997) og Moral disengagement: How good people can act inhumanly and feel good about it (2015).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.