Agnete Munch-Petersen, 8.9.1917-26.9.2004, dansk biokemiker, professor ved Københavns Universitet 1968-87. Agnete Munch-Petersen forskede især inden for sukkernukleotiders omsætning; dette arbejde var en fortsættelse og videreudvikling af pionerarbejdet gjort af Herman Kalckar, som hun var elev af. Hun havde afgørende indflydelse som forskningsleder og -inspirator.
Agnete Munch-Petersen var bl.a. medforfatter og redaktør af Lærebog i biokemi, 1-5 (1964-68) og redaktør af en omfattende monografi, Metabolism of Nucleotides, Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms (1983).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.