Agatha Christie var en engelsk forfatter. Navnet er et pseudonym, hun blev født Mary Clarissa Miller, og senere giftede hun sig til efternavnet Mallowan. Agatha Christie er kendt som den klassiske detektivromans dronning med et forfatterskab på 66 krimier og 14 novellesamlinger, og yderligere 6 romaner under pseudonymet Mary Westmacott.
Berømmelsen bygger navnlig på Agatha Christies to detektiver, den sofistikerede belgier Hercule Poirot og den nysgerrige gammeljomfru Miss Marple. Hercule Poirot med sine galliske manerer, sin pomadiserede moustache og "små grå hjerneceller" er utvivlsomt blevet den mest populære detektiv siden Sherlock Holmes. Agatha Christie er den mest oversatte enkeltforfatter nogensinde og er oversat til over 100 sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.