Afrikaner Broederbond, sydafrikansk sammenslutning, der havde et hemmelighedsfuldt, elitært præg og gennemgribende politisk og økonomisk indflydelse. Sammenslutningen blev oprettet 1918 for at opbygge de hvide afrikaaneres selvtillid, bl.a. efter nederlaget i Boerkrigen. Afrikaner Broederbond støttede National Party i 1948 og har siden via dette parti sikret, at næsten alle vigtige politiske og offentlige stillinger er blevet besat med broderskabets medlemmer. Alle regeringsledere fra 1948 til afskaffelsen af apartheid i 1994 tilhørte sammenslutningen.

Afrikaner Broederbond blev 1994 afløst af en ny organisation, Afrikanerbond; denne organisation er langt mere åben og har ikke forgængerens hemmelighedsfulde præg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig