Adonija

Adonija var ifølge Det Gamle Testamente Davids fjerde søn, hans mor hed Haggit (2. Samuelsbog, 3,4).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Adonija er hebraisk og betyder '(min) Herre er Ja(hve)'.

Det berettes i 1. Kongebog, 1-2,25, at Adonija regnede med at blive Davids efterfølger, men han blev udmanøvreret af profeten Natan og præsten Sadok.

Efter tabet af kongedømmet gjorde Adonija krav på Davids sidste hustru, Abishag fra Shunem. Dette kostede ham livet, da hans halvbror, kong Salomon, øjensynligt opfattede det som et oprørstegn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig