Den 1. Puniske Krig blev udkæmpet 264-241 f.v.t. mellem Romerriget og Karthago. Det var den første af de tre puniske krige.

Krigen begyndte, fordi græske kolonier i Syditalien, der var blevet Roms forbundsfæller, følte sig truet af de magtfulde karthaginiensiske kolonier på Sicilien. Rom støttede grækerne, og det kom til krig.

Krigshandlingerne foregik hovedsagelig på Sicilien, hvor man kæmpede om kontrollen med den frugtbare ø. Romerne anvendte for første gang en flåde og vandt en afgørende sejr i 241 f.v.t. Ved fredsslutningen måtte Karthago opgive sine besiddelser på Sicilien, der nu blev en romersk provins. I de følgende år erobrede Rom Sardinien og Korsika, der også blev provinser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig